Find ud af, hvilken uddannelse du skal tage, hvis du vil tjene mange penge!

Har du nogle seje skills og kan du finde ud af at bruge dem? Hvis du har det, er du allerede godt på vej til en fed karriere, hvor du kan tjene gode penge. Hvis du ikke ved, hvad det lige præcis er, at du er god til eller hvilken uddannelse du skal tage, så synes vi du skal komme til Copenhagen Skills i Bella Center den 26. og 27. oktober.

Prøv virtual reality og møde ambitiøse håndværkere

Hop ind i en virtual reality og find ud af, hvordan det er, at arbejde i den maritime industri. Mød lærlinge fra automatiktekniker-, bådebygger-, og industriteknikeruddannelsen og hør, hvorfor de synes, det er fedt at være maritim håndværker. Du kan også deltage i en konkurrence, og få muligheden for at vinde præmier.

Hvis det lyder fedt, så kom forbi Fremtidens Maritime Håndværker og World Careers stand, til Copenhagen Skills! 

Hvad er Copenhagen Skills?

Copenhagen Skills er et uddannelsesevent, hvor du kan prøve kræfter med forskellige håndværk og deltage i en masse konkurrencer. Eventet er åbent for udskolingselever, forældre og lærere, der gerne vil høre mere om erhvervsuddannelserne. Sidste år var der 25.000 besøgende forbi Copenhagen Skills!

Læs mere om Copenhagen Skills her